
Alt du skal vide om restaffald
Restaffald - når der ikke er andre muligheder for sortering
Restaffald er en af de 10 affaldstyper, og desværre også en af de typer, som vi ikke kan genanvende. Sådan direkte i hvert fald. Restaffald bliver brændt på et affaldsenergianlæg. Varmen udnyttes herefter til fremstilling af el og fjernvarme.
Så jo mere affald, som vi får fordelt ud i andre fraktioner som plast, madaffald og metal, desto mindre restaffald skal der brændes af. Dermed er vi med til at mindske CO2 og giftstoffer under afbrændingen. Effektiv restaffaldssortering er afgørende for at reducere miljøpåvirkningen.
Vi bliver hele tiden bedre og bedre til at genanvende vores affald, og derfor bliver mængden af restaffald også mindre og mindre. Vi har fundet på nye og bedre metoder til at bruge vores affald. Vi er fx begyndt at genanvende mange typer plast, som vi tidligere smed i restaffaldet.

Hvad er restaffald?
Hovedreglen er, at hvis vi ikke kan rengøre affaldet, skal det sorteres som restaffald. Det kan fx være pizzabakker, som ofte er fyldt med rester af olie og tomatsauce og derfor ikke kan genanvendes.
Hvis du er i tvivl om, hvad der skal i restaffald, så kig på emballagen, hvor det mange gange fremgår, hvilken sortering det skal i. Det er naturligvis ikke alt affald, hvor det fremgår tydeligt, men fx på emballagen på smørbar vil du ofte møde et plast og et pap ikon, fordi du kan pille pappet af plastbeholderen.
Her er en liste over nogle af de ting, der i dag kaldes for restaffald:
- Snavset, fedtet og vådt papir
- Pizzabakker
- Bleer
- Brugt bagepapir
- Brugt engangsservice
- Nogle chips- og kaffeposer
- Hygiejneaffald
- Gavepapir
Vidste du at...
…52 pct. af det affald, der ender på affaldsenergianlæggene, kommer fra erhverv, industri, offentlig forvaltning, landbrug og byggeri mv. i 2021?
Kilde: cirkulaer.dk

Restaffald
Skal restaffald i poser?
Restaffald skal altid sorteres i pose af hensyn til renovation medarbejdernes arbejdsmiljø. Er dit restaffald ikke i lukkede poser, bliver de udsat for støv og andre partikler fra dit affald, og det er både ulækkert og usundt. Du bestemmer selv, hvilken type pose du vil benytte til dit restaffald.
Restaffald
Skal flamingo i restaffald?
Små stykker flamingo skal sorteres som restaffald, da det ikke bliver genanvendt. Flamingo er en type af plast, men den må ikke sorteres som plast. Store stykker rent flamingo kan kun blive genanvendt, hvis det afleveres på genbrugspladsen og sorteres for sig.

Må man smide tøj i restaffald?
Hvis dit brugte tøj stadig kan bruges og ikke er hullet eller i stykker, så skal du aflevere dit tøj til en genbrugsbutik eller på genbrugspladsen.
Hvis dit tøj derimod er i stykker, plettet og hullet, skal du sortere det fra som tekstilaffald og ikke som restaffald. Udtjente klude, stofrester og plettede duge med indtørrede pletter også sorteres som tekstilaffald.

Hvad skal ikke i restaffald?
Restaffald er i udgangspunktet alt det, der er tilbage, når du har sorteret dit affald for genanvendelige materialer, farligt affald og elektronik. Sorter derfor dit affald grundigt, så vi kan sende mest muligt til genanvendelse.
Restaffald er ikke:
- Affald, der kan genanvendes
- Batterier
- Elektronik
- Elpærer
- Farligt affald og kemikalier
- Medicinrester
Restaffald
Hvordan udbytter vi restaffaldet bedst?
I Danmark brænder vi vores restaffald i nogle meget store og avancerede ovne, som vi kalder for affaldsenergianlæg. På disse affaldsenergianlæg bliver restaffaldet blandet med andre typer affald, der også skal brændes. Det kan fx være udslidte polstrede møbler.
Når vi brænder affaldet, bliver der meget varmt inde i ovnene, og varmen overføres til kedelrørene på indersiden af ovnene. Det varme vand bruger vi til produktion af el og fjernvarme - det kalder man at energiudnytte. I Danmark brænder vi hvert år over 3 mio. tons restaffald.
Det kan som udgangspunkt godt virke som en dårlig idé at brænde affald, når det udleder giftstoffer og CO2 til røgen, men i virkeligheden er det mere indviklet. Det mest optimale ville være, at vi sørger for, at al affald i Danmark bliver genbrugt eller genanvendt, men det kan vi ikke endnu. Derfor er det bedste, vi kan gøre nu, at brænde denne del af affaldet, så vi kan udnytte den energi, der er i restaffaldet.
Hvis vi ikke brændte restaffaldet, ville vi være nødt til at smide det på et deponi, hvor ressourcerne i affaldet ikke bliver udnyttet. Det ville være endnu dårligere for klimaet og miljøet.
Piktogrammer til affald
Brug selvklæbende eller magnetiske piktogrammer til sortering. Piktogrammerne er vaskbare og nemme at påsætte.
Vil du høre om løsninger, der gør affaldssortering nemmere?
Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed. Vi tilbyder altid gratis rådgivning i forhold til valg af affaldsløsning, der matcher jeres behov og budget.
Udfyld formular og bliv kontaktet indenfor 1-2 hverdage.
Vi arbejder desuden tæt sammen en række forhandlere landet over. Forhandlerne tilbyder bl.a. konsulentbesøg og salg via webshop og fysiske butikker.